“Karen snakker lidt rigeligt”

sådan stod der ofte på mine karakterblade fra folkeskolen, og ja, jeg har altid været fascineret af at fortælle og formidle. Derfor troede jeg, da jeg blev voksen, at jeg skulle gå på universitetet. Her ville jeg studere kommunikation og formidling på et videnskabsteoretisk plan. Men det viste sig, at det var ikke den vej jeg skulle gå.
Jeg skal ud i virkeligheden og være tæt på mennesker og sætte ord og billeder på alle de historier, der bare venter på at blive fortalt.
I dag laver jeg noget, jeg ved jeg er god til og som jeg brænder for. På mit studie som TV- & Medietilrettelægger får jeg lov at lave aktuelle, ægte og nærværende historier om helt almindelige mennesker, som kan oplyse, vække undren og skabe identifikation.
På min blog kan du se nogle af mine produktioner, som spænder meget vidt. Jeg har fx fulgt en professionel hundelufter på job, hørt om skolelukninger i Nyborg Kommune og mødt Steen, der mistede sit ene ben, da han gik i søvne og faldt ti meter ned.
Under CV kan du se mine erfaringer fra arbejdsmarkedet – Jeg vil gerne opfordre dig til også at læse mine anbefalinger, da jeg synes de giver et godt billede af mig som person, kollega og hvordan jeg arbejder.
Jeg glæder mig til at sende min ansøgning – vi ses forhåbentlig d. 2. november!
Karen Kristiane
PS. Jeg har lært at tie stille på rette tid og sted…
Herunder kan du se mit nyhedsindslag, som jeg lavede i forbindelse med skolenedlæggelser i Nyborg Kommune.

Comments are closed.